Naturtoner er de toner, man kan frembringe på en messingblæser uden brug af ventiler eller lignende hjælpemidler. Tonerne fremkommer ved at tvinge luftsøjlen til at svinge dobbelt så hurtig, tre gange så hurtig osv. På et jagthorn kan der kun spilles naturtoner. Der er stor afstand mellem de dybeste naturtoner, mens de høje ligger tættere og tættere.
Man kan også frembringe naturtonerne på en udspændt streng. Normalt vil den svinge med en bestemt frekvens, men hvis man fx deler den på midten med en forsigtig finger, vil hver af strengens to halvdele svinge dobbelt så hurtig. På samme måde kan man tredele den (en forsigtig finger en tredjedel inde), så de tre tredjedele vil svinge med tredobbelte frekvens, osv.
Den dybeste tone hedder grundtonen, de højere naturtoner overtoner eller partialtoner. På de fleste instrumenter vil man altid sammen med grundtonen kunne høre nogle af overtonerne. Tilsammen danner alle de hørlige toner instrumentets klang.
Ud fra grundtonen C, bliver de første naturtoner:
- 1: C (66 Hz). Grundtonen. Man kalder intervallet fra grundtonen til grundtonen en prim.
- 2: c (132 Hz). Intervallet fra 1. til 2. naturtone kaldes en oktav. De to toner opfattes som den samme, blot i et andet leje. Fx vil en voksen mand og en voksen kvinde ofte synge en melodi sammen med en oktavs forskel. Ved en oktav multipliceres frekvensen med 2.
- 3: g (198 Hz). Intervallet fra 2. til 3. naturtone kaldes en kvint. Det opfattes som et meget rent interval, som det er meget nemt at stemme et instrument efter ved hørelsen. Frekvensen multipliceres med 3/2 = 1,5.
- 4: c1 (264 Hz). Intervallet fra 3. til 4. naturtone kaldes en kvart, og det opfattes ligesom en kvint som et rent interval. Frekvensen multipliceres med 4/3 = 1,3333... Intervallet fra 2. til 4. naturtone er (ligesom fra 1. til 2.) en oktav, hvor frekvensen multipliceres med 2.
- 5: e1 (330 Hz). Intervallet fra 4. til 5. naturtone kaldes en stor terts. Det er et afgørende interval i en durskala. Frekvensen multipliceres med 5/4 = 1,25.
- 6: g1 (396 Hz). Intervallet fra 5. til 6. tone kaldes en lille terts, som er et afgørende interval i en molskala. Frekvensen multipliceres med 6/5 = 1,2. Intervallet fra 4. til 6. naturtone er (ligesom fra 2. til 3.) en kvint, hvor frekvensen multipliceres med 3/2. Intervallet fra 3. til 6. naturtone er en oktav.
- 7: Et lavt b1 (462 Hz). Den 7. naturtone opfattes som falsk i de mest anvendte skalaer, men intervallet fra 4. til 7. grundtone ligger tæt på det interval, som kaldes en lille septim.
- 8: c2 (528 Hz). Intervallet fra 6. til 8. naturtone er også en kvart, hvor frekvensen multipliceres med 4/3 = 1,3333... Intervallet fra 4. til 8. grundtone er en oktav.
- 9: d2 (594 Hz). Intervallet fra 8. til 9. naturtone kaldes en (stor) sekund, som også kaldes en heltone. Frekvensen multipliceres med 9/8 = 1,125. Intervallet fra 6. til 9. naturtone er en kvint. En sekund findes altså ved fra en given tone at gå to kvinter op og en oktav ned (eller en kvint op og en kvart ned).