Louis Lundgreen | |
---|---|
Født | 24. april 1901 Randers, Danmark |
Død | 26. september 1976 (75 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Sprinter |
Deltog i | sommer-OL 1924, sommer-OL 1928 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Louis Frederik Valdemar Lundgreen (24. april 1901, Randers – 26. september 1976, København) var en dansk atlet og malermester.
Lundgreen var medlem af Randers Freja (-1923) og Københavns IF (1923-). Vandt 36 DM iberegnet stafet. Til DM 1927 vandt han på to dage fem guldmedaljer (400 meter, 110 meter hæk, 400 meter hæk, trespring og 4 x 400 meter) en sølvmedalje (200 meter) og en bronzemedalje (længdespring). Han var fem gange på landsholdet.
Han deltog på sin bedste disciplin 400 meter hæk i OL 1924 i Paris (nr. 16) og OL 1928 i Amsterdam (nr. 13). Deltog også begge gange på 110 meter hæk og 1924 også på 400 meter. To gange nåede han en 10. plads på verdensranglisten; 1923 i trespring (14,35) og 1925 på 110 meter hæk (15,0).