Kertemindemergel

Kertemindemergel er en type mergel, der har en særlig høj andel af kalk og som dateres til Selandien (det vil sige for 61,7-58,7 millioner år siden i mellemste etage i serien Paleocæn).

Samtidig med at Lellinge Grønsand blev aflejret i kystzonen, blev Kertemindemergel aflejret på større dybde ude i bassinet. Kertemindemergel forekommer i hele det danske aflejringsbassin. Den største tykkelse er 136 meter i en boring ved Sorø. I de nederste 89 meter af denne boring veksler Kertemindemergel med Grønsandskalk. Normalt træffes Kertemindemergel 30 meter under havniveau, men syd for Kerteminde, i Lundsgård Klint, kan Kertemindemergelen ses. Dette skyldes, at aflejringerne dér har været udsat for glacialtektoniske forstyrrelser. Isen har skubbet flager af Kertemindemergel op i de kvartære aflejringer.


Kertemindemergel

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne