Japan |
Denne artikel er en del af: |
|
Andre lande • Politik |
Japans premierminister (内閣総理大臣 Naikaku souri daijin) er Japans regeringschef. Premierministeren er udpeget af Japans kejser efter at være nomineret af Japans parlaments medlemmer, og han skal have flertal i Repræsentanternes Hus for at blive på posten. Premierministeren er lederen af Japans ministerråd og udvælger og fravælger ministrene i ministerrådet. Den nuværende premierminister siden 1. oktober 2024 er Shigeru Ishiba.
I teorien er premierministeren meget magtfuld, med en rolle svarende til Tysklands kansler og endda større endnu grundet Japans regeringsstruktur. Dog, på grund af Japans politiks tradition for enighed og konsensus i parlamentet og med lang tradition for koalitionsregeringer under et system med forholdstalsvalg har premierministeren i praksis meget mindre magt end premierministre i mange andre lande. Posten som formand for det største parti i parlamentet kræver megen forhandling med partitoppen og de øvrige koalitionsledere, og lovforslag bliver oftest fremsat og gennemset af partikomiteer frem for af ministerrådet.