'Andrea Pirlo' | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Andrea Pirlo | ||
Født |
19. maj 1979 (45 år) Flero, Lombardiet, Italien | ||
Statsborger | Italien | ||
Højde | 177 cm | ||
Position | Central midtbane | ||
Ungdom | |||
Brescia | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1995–1998 | Brescia | 47 | (6) |
1998-2001 | Inter | 22 | (0) |
1999-2000 | → Reggina (leje) | 28 | (6) |
2001 | → Brescia (leje) | 10 | (0) |
2001–2011 | AC Milan | 284 | (32) |
2011-2015 | Juventus | 119 | (23) |
2015-2017 | New York City FC | 60 | (1) |
Landshold | |||
1994 | Italien U/15 | 3 | (0) |
1995 | Italien U/16 | 6 | (2) |
1995 | Italien U/17 | 4 | (0) |
1995-1997 | Italien U/18 | 18 | (7) |
1998-2002 | Italien U/21 | 37 | (15) |
2000-2004 | Italien OL | 9 | (1) |
2002-2015 | Italien | 116 | (13) |
Træner for | |||
2020 | Juventus U23 | ||
2020–2021 | Juventus | ||
2022–2023 | Fatih Karagümrük | ||
2023– | Sampdoria | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 3. august 2018. † Kampe (mål). |
Andrea Pirlo (født 19. maj 1979 i Flero, Lombardiet)[1] er en italiensk tidligere fodboldspiller og nuværende træner. Han er i dag (pr. 2023) træner for Sampdoria.
Som aktiv spiller spillede han i en årrække for AC Milan og Juventus samt for Italiens landshold. Han var kendt for sit opfindsomme spil, sine evner til at slå lange afleveringer og som dødboldsspecialist.
Pirlo har repræsenteret de italienske ungdomshold U-15, U-18 og U-21 og førte sidstnævnte til sejr i Europamesterskabet for U/21-landshold i 2000 som turneringens bedste spiller og topscorer. Han var samme år med på det italienske landshold ved OL 2000 i Sydney, hvor Italien i kvartfinalen tabte til Spanien.[2] Han fik debut for A-landsholdet under kvalifikationsrunden til VM 2002[3] og var anfører to år senere, da Italien vandt bronze ved OL 2004 i Athen.[2] Senere var han altafgørende i landsholdets sejr ved VM 2006. Han blev kåret til kampens spiller tre gange, herunder også i finalen, mere end nogen anden spiller i turneringen, og vandt til sidst også Bronze-bolden. (turneringens tredje bedste spiller).[4] Senere var han også med i alle kampe, da Italien blev nummer to ved EM 2012. Han opnåede i alt 116 A-landskampe og scorede tretten mål.[3]
Med Milan har han vundet Champions League i 2003 og i 2007, den europæiske Super Cup i 2003 og i 2007, Scudetto’en i 2004 og i 2011, den italienske Super Cup i 2004, Verdensmesterskabet i fodbold i 2007, og den italienske cup i 2003.
Han blev kåret til verdens 3. og 2. bedste playmaker ved IFFHS World Playmaker of the Year awards i henholdsvis 2006 og 2007. Holdkammeraterne på det italienske landshold gav ham kælenavnet "l'architetto" (arkitekten) fordi hans lange afleveringer hyppigt fører til scoringsmuligheder for Gli Azzurri.