Yoghurt

Yoghurt ((tyrkisk): afledt af roden yoğ) laves ved syrning af mælk (især komælk). Ved syrningen omsættes laktosen (mælkesukkeret) til mælkesyre og aromaer, hvilket er årsag til den tyknede (viskøse) konsistens og den karakteristiske smag.

De hyppigst brugte bakterier er Lactobacillus delbrueckii subsp. bulgaricus og Streptococcus salivarius subsp. thermophilus.

Yoghurt er rig på proteiner, B-vitaminer og mineraler.

Man standardiserer og pasteuriserer mælk til et fedtindhold på 0-10%. I yoghurt med lavt fedtindhold tilsættes ofte ekstra protein for at gøre yoghurten mere viskøs. Bakteriekulturen tilsættes ved 40-43 °C og syrningen starter. Ved et pH på 4,55 - 4,45 er mælken koaguleret og man omrører og køler yoghurten ned til 18-20 °C for at stoppe syrningen.Yoghurten emballeres og køles ned i emballaget til 5-6 °C for ikke at blive for sur. Yoghurt tilsættes ofte frugt og sukker.