Sydpolsekspeditioner

Ved Sydpolsekspeditioner forstås de ekspeditioner, der har haft Antarktis eller sydpolen samt de omgivende farvande og øer som mål.

Allerede tidligt havde man forestillinger om, at der fandtes et stort fast landområde i tilknytning til sydpolen, men man havde ingen anelse om dets størrelse og udstrækning. I takt med, at hval- og sælfangst nåede disse egne, fik man også kontakt med øer nær og de yderste kyster af Antarktis. Man skal dog helt frem til tiden omkring år 1900 inden, at polarforskerne begyndte at udforske de kystnære dele af Antarktis og også at søge ind på kontinentet.

Den første, som forsøgte at nå sydpolen, var Ernest Shackleton med Nimrod-ekspeditionen 1907-1909, men han nåede ikke sit mål. Få år efter startede to ekspeditioner med kort tids mellemrum med samme formål. Det var Fram-ekspeditionen under ledelse af Roald Amundsen og Terra Nova-ekspeditionen under ledelse af Robert F. Scott. Amundsen kom først, omkring en måned før Scott. Han nåede også hjem i god behold, hvorimod Scotts ekspedition endte i en katastrofe.

Få år efter begyndte flere lande at oprette faste forskningsstationer på Antarktis, hvilket i en vis forstand indebar afslutningen på de egentlige sydpolsekspeditioner.