Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Sindal Bykirke

Sindal Bykirke
Sindal bykirke
Generelt
Opført1910
Geografi
SognSindal Sogn
PastoratSindal-Astrup Pastorat
ProvstiHjørring Nordre Provsti
StiftAalborg Stift
KommuneHjørring Kommune
Oversigtskort
Sindal Bykirke ligger i Nordjylland
Sindal Bykirke
Sindal Bykirke
Sindal Bykirkes beliggenhed

57°28′28″N 10°12′8″Ø / 57.47444°N 10.20222°Ø / 57.47444; 10.20222

Sindal Bykirke er en kirke i Sindal i Hjørring Kommune, i det tidligere Vennebjerg Herred (Hjørring Amt) i Vendsyssel.

Kirken er opført i 1910 ved arkitekt Hother A. Paludan. Kirken er opført i nyromansk stil med et kraftigt tårn mod vest. Indgangen er ad en granitportal i tårnets vestmur. Kirken gennemgik en hovedrenovering i 1960. Syd for kirken står Erik Heides skulptur Klippen og staven, der symboliserer Moses, som slår vand af stenen. I 1994 blev sognegården opført i tilslutning til kirken, foran sognegården ses skulpturen Guldkalven af Niels Helledie.

Koret er hævet to trin over skibet. Krucifiksetalteret er i stil med Cimabue's fra omkring 1200. Den nye døbefont af granit er inspireret af en romansk granitfont af den vestjyske type. I kirken er ophængt et krucifiks af Niels Helledie.

Koret blev udsmykket med fresker i 1920-21 af Elof Rieseby på anbefaling af Joakim Skovgaard. Udsmykningen dækker korets vægge og loft. I loftet ses Zodiac-tegnene. På østvæggen ses Kristus stå med åbne arme og teksten "Kommer til mig", i øverste bånd ses engle og Moses med tavlerne, i mellemste bånd ses Gud/Kristus med åbne arme, knælende personer søger frelsen, i nederste bånd ses Kristus helbrede to syge personer. På nordvæggen ses øverst Maria med barn i medaljon, hun flankeres af tilbedende engle, nederst ses Bebudelsen og Dåben. På sydvæggen ses øverst Den gode hyrde, som omgives af spillende engle, nederst i midten ses lammet, der omgives af Korsfæstelsen og kvinderne og englen ved den tomme grav.


Previous Page Next Page








Responsive image

Responsive image