Plantesociologi

Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Plantesociologi eller fytosociologi er studiet af vegetationer, dvs. undersøgelsen af plantesamfunds kendetegn, organisering og gensidige afhængighed samt af deres udvikling, geografiske fordeling og klassificering^[1][2]. Plantesociologien er derfor en videnskab, som arbejder med udgangspunkt i floralister, der er så fuldstændige som muligt, og den er også den botaniske forskningsgren, der undersøger de rumlige og tidsmæssige forhold mellem planterne.

Denne videnskab er desuden en del af den økologiske eller geografiske forskning, nemlig dér hvor den ikke nøjes med at beskrive plantegrupperinger, men også studerer planternes indbyrdes forhold sat i sammenhæng med deres miljø (klima, jordbund) og deres geografiske fordeling. Dette gælder så meget desto mere som dens metoder og begreber kan overføres til alle slags organismer.

Plantepopulationer af forskellige arter, som findes på den samme biotop, danner synusier (organismefællesskaber med en karakteristisk artsbestand, ofte med ensartede eller sammenlignelige livsformer, der lever i et lille, afgrænset udsnit af en biotop^[3]), fytocønoser (plantefællesskaber på bestemte, flademæssige udsnit af en vegetation^[4]), teselaer (eller økotop er den fladebestemte udstrækning og de ikke-levende bestanddele af et økosystem, hvor der findes et bestemt påvirkningsfelt af miljøfaktorer ^[5]), catenaer (reliefsekvenser og i jordbundssammenhæng: et sæt af snit gennem en rækkefølge af jordbundsforhold ^[6]) osv., og plantesociologien søger at beskrive både plantesamfundenes floristiske sammensætning, dvs. hvilke arter de består af, og deres dynamiske og økologiske sammenhænge.

1. ^ Naturstyrelsen: Strandengens flora og vegetation side 124
2. ^ GEMET: Phytosociology
3. ^ Dieter Heinrich og Manfred Hergt: Munkgaards økologiatlas, 1990, ISBN 87-16-10775-6 side 107
4. ^ Richard Pott: Plant communities as subject of research of phytosociology in Germany i J. Loidi (ed.): Avances en Fitosociologia (Advances in phytosociology), 1996, ISBN 9788475858364 side 115–124
5. ^ Dieter Heinrich og Manfred Hergt: Munkgaards økologiatlas, 1990, ISBN 87-16-10775-6 side 61
6. ^ Bernhard Eitel: Bodengeographie, 1999 ISBN 3-14-160281-6. S. 10