Koreakrigen | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Amerikanske motorcykler passerer den 38. breddegrad, USMC løjtnant Baldomero Lopez stormer i land med amerikanske marineinfanterister ved Inchon, en F-86 Sabre flyver over Korea, kinesiske soldater bliver hilst velkommen tilbage efter krigen og havnen i Incheon, hvor Slaget ved Incheon begyndte. |
|||||||||
|
|||||||||
Parter | |||||||||
Republikken Korea
Lægeligt personale: | Den Demokratiske Folkerepublik Korea Folkerepublikken Kina Lægeligt personale: |
||||||||
Ledere | |||||||||
Syngman Rhee
Chung Il Kwon | Kim Il-sung Choi Yong-kun |
||||||||
Styrke | |||||||||
. Sydkorea 590.911 | Nordkorea 260.000 Kina 780.000 |
||||||||
Tab | |||||||||
Sydkorea Dræbte: 58.127 Sårede: 175.743 Krigsfanger og savnede: Over 80.000 USA | Nordkorea Dræbte: 250.000 Sårede: 303.000 Krigsfanger og savnede: 120.000 Kina |
||||||||
Civile dræbt/såret (koreanere) 2-3 millioner |
Koreakrigen varede fra søndag den 25. juni 1950 til Våbenstilstandstraktaten mandag den 27. juli 1953.
Resultatet var en demarkationslinje ved fronten 27. maj.
I 2009 trak Nordkorea sig ud af Våbenstilstandstraktaten, og der er derfor de jure krigstilstand.[5] Krigen var en væbnet konflikt imellem Nordkorea – støttet af Kina og Sovjetunionen – på den ene side, og Sydkorea – støttet af USA, Storbritannien og andre FN-lande – på den anden side. Krigen var den første store konflikt under den kolde krig og er en stedfortræderkrig mellem USA og Sovjetunionen. Det var første gang, at den kolde krig bevægede sig uden for Europa. I alt døde 3-4 millioner, heraf ca. 2 millioner civile.
Der blev underskrevet en officiel hensigtserklæring om en fredsaftale mellem den nordkoreanske leder Kim Jong-un og den sydkoreanske præsident Moon Jae-in den 27. april 2018.[6]