Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Kordegn

Kordegn er en ansat ved kirken. Kordegnens funktion er civilregistrering og kirkebogsførelse, noget som i dag foregår elektronisk på computer (traditionel kirkebogsførelse bortfaldt i 2003). Derudover kan kordegnen varetage sognets regnskab og fungere som sekretær for menighedsrådet samt bemande sognets kirkekontor i åbningstiden. Kordegnen kan desuden deltage i gudstjenesten, hvor han eller hun oplæser indgangsbøn, udgangsbøn og ifører præsten messehagel. Der er kun ansat kordegn ved større kirker eller kontorfællesskaber. I mindre kirker varetages de kontormæssige funktioner af præsten og de kirkelige funktioner af kirketjeneren eller graveren, der begge er uddannet i varetagelse af de kirkelige funktioner.

Jobbet som kordegn kræver ingen forudgående uddannelse, dog skal kordegnen gennemgå et AMU-kursus indenfor 2 år efter ansættelsen. Indtil 2004 foregik kordegneuddannelsen i 5 moduler af en uges varighed med indlagt hjemmearbejde. Denne uddannelse strakte sig over et lille halvt års tid med tre uger i Løgumkloster og to uger i Slagelse (de fleste deltagere i den tidligere kordegneuddannelse havde inden da gennemført uddannelsen som kordegnevikar).

De fleste kordegne er organiseret i Danmarks Kordegneforening.


Previous Page Next Page








Responsive image

Responsive image