Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Jonstrup Seminarium

Seminariet i 1850, malet af Frederik Rohde.
Luftfoto af seminariet fra omkring 1940.

Jonstrup Seminarium, senere Jonstrup Statsseminarium, var kongerigets ældste skolelærerseminarium, der startede under navnet Blaagaard Seminarium på lystgården BlaagaardNørrebro i København i 1790, men det skiftede navn, da det flyttede til en nedlagt klædefabrik i Jonstrup nær Måløv ved Ballerup i 1808, og et andet seminarium, der senere (1963-2016) lå i Gladsaxe Kommune, overtog navnet Blågård Seminarium. Jonstrup Seminarium flyttede til Lundtofte gamle skole i 1955 og i 1960/61 til det nybyggede seminarium på Trongårdsvej ved Fortunen mellem Lyngby og Klampenborg.

Seminariet blev nedlagt ved lov i 1989, lukket 25. juni 1990 og var endeligt afviklet i 1992. De studerende kunne derefter fortsætte på det nye Blågård.

Efter flytningen i 1955 overtog Flyvevåbnets Officersskole de gamle bygninger i Jonstrup. Officersskolen forlod bygningerne i 1995. Bygningerne, som kaldes Jonstrup Gamle (forkortet Gl.) Seminarium og er beliggende på adressen Jonstrupvangvej 150, 3500 Værløse, blev overtaget af Værløse Kommune i 1998 og huser nu Egeskolen, som med 155 folkeskoleelever (skoleåret 2020/21) i 10. klasse sammen med en afdeling på Campus Furesø (Bybækskolen i Farum) i Farum er Furesø Kommunes folkeskole for 10. klasse. I et samarbejde med nabokommunerne går elever fra disse kommuner også på Furesø Kommunes 10. klasseskoler. Den private Marie Kruses Skole i Farum har også 10. klasse.

Det gamle seminarium i Jonstrup huser nu også i bygningerne Jonstrupsamlingen, som er et historisk museum for seminariet fra begyndelse til slut. Meget af historien er lagt på nettet.[1]

  1. ^ Kilder – Jonstrupsamlingen

Previous Page Next Page








Responsive image

Responsive image