Bugt

For alternative betydninger, se Bugt (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bugt)

Når en kystlinje krummer konkavt, opstår der en bugt. Det gælder, uanset om der er tale om søer eller have. En bugt kan også kaldes for en vig. Bliver en havkystlinje så konkav, at vandet omsluttes af land på tre sider, er der tale om en fjord.

Bugter har gerne forholdsvist roligt vand. Begge dele begunstiger livet i vandet, og derfor er de som regel gode fiskevande. I ældre tid var små havbugter eftertragtede som ankerpladser, mens de store (Biskayen f.eks.) var frygtet, fordi man let mistede landkendingen.

Det kan diskuteres, om Middelhavet og Østersøen er have eller bare store bugter på Atlanterhavet. Under alle omstændigheder har det været Europas held, at havet skærer sig så langt ind i kontinentet. Dels har det betydet en mildning af klimaet, og dels har det lettet transporten i løbet af de årtusinder, hvor veje var noget, man stort set selv måtte skabe.