Bithynien

Bithynien er navnet på en region i det nordvestlige Lilleasien, der i antikken var et selvstændigt kongerige, til det blev indlemmet i Romerriget som en provins. Området er meget bjergrigt og omfattede kystområderne ved Sortehavet vest for Pontos til den østlige del af Bosporus. Græske historikere fortæller, at området var beboet af folk, der stammede fra Thrakien, og at det i flere perioder har været et selvstændigt kongerige.^[1] De vigtigste byer i oldtiden var Nikomedia (nuv. İzmit), Nikæa (nuv. İznik) og Prusa (nuv. Bursa).

Den sidste konge af Bithynien, Nikomedes 4., testamenterede i 74 f.Kr. sit rige til romerne, og det blev en romersk provins. Det nævnes i Bibelen i forbindelse med Apostlen Paulus' anden rejse. Det var et område, hvor kristendommen tidligt vandt indpas, selv om det ikke nævnes i Bibelen som et sted, hvor apostlene missionerede. Af Trajans brevveksling med statholderen dér, Plinius den Yngre, fremgår det, at kristendommen dér havde spredt sig ”ikke bare til byerne, men også til landsbyerne og bondelandet”.

1. ^ Herodot (Herodot, VII. 75) samt Xenophon, Strabo mfl.)