Astma

Asthma Klassifikation
Spirometre til diagnosering af astma.[1]
Information
Navn	Asthma
Medicinsk fagområde	immunologi, lungemedicin
Genetisk association	IL13, SMAD3, SLC30A8, SLC22A5, PSAP, RORA, ACO1, ERBB4, GAB1, HLA-DQA1, IGSF3, IL2RB, IL6R, MKLN1, NOTCH4, PBX2, PDE4D, PRKG1, IL18R1, IL1RL1, XPR1, RAD50, C6orf10, RAP1GAP2, FBXL7, ABI3BP, CTNNA3, KLHL5, GSDMB, HPSE2, IKZF4, ZNF665, IL33, PYHIN1, CDHR3, GSDMA, C5orf56, ATG3, COL22A1
SKS	DJ45
ICD-10	J45
ICD-9	493
OMIM	600807
DiseasesDB	1006
MedlinePlus	000141
eMedicine	article/806890
ICD-9-CM	493, 493.9
Patientplus	bronchial-asthma
MeSH	D001249
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Astma (fra græsk ἅσθμα, ásthma, "stønnen") er en kronisk betændelse i luftvejene. Almindelige symptomer er åndenød, hoste, trykken for brystet og stakåndethed.^[2] Der er også besværet vejrtrækning og spasmer i vævet i luftvejsvæggene.^[3]

Astma skyldes genetiske og miljømæssige faktorer.^[4] Diagnosen baseres som regel på symptomer, reaktion på behandlingen og lungefunktionsmåling med spirometri.^[5] Klinisk klassificeres den efter symptomernes frekvens, forceret ekspirationsvolumen på et sekund (FEV1), dvs. den mængde luft patienten kan puste ud i løbet af det første sekund, og peak flow-målinger.^[6] Astma kan også klassificeres som atopisk (udefra virkende) eller ikke-atopisk (indefra virkende),^[7] hvor atopi henviser til et anlæg for at udvikle type-1-hypersensitivitet.^[8]

Akutte symptomer behandles med inhalation af beta-2 agonister (f.eks. salbutamol) og orale kortikosteroider, typisk binyrebarkhormon.^[9] I meget alvorlige tilfælde gives intravenøse kortikosteroider, magnesiumsulfat og det kan være nødvendigt at indlægge patienten.^[10] Symptomerne kan forebygges ved at undgå udløsende faktorer som allergener^[11] og irritationskilder og ved inhalation af kortikosteroider.^[12] Langtidsvirkende beta-agonister (LABA) eller leukotrienantagonister kan anvendes sammen med inhalerede kortikosteroider, hvis astmaen stadig ikke kommer under kontrol.^[13] Forekomsten af astma er steget betydeligt på verdensplan siden 1970'erne.

I 2011 var der 235–300 millioner astmapatienter i verden^[14][15], og sygdommen var skyld i 250.000 dødsfald årligt.^[15]

1. ^ GINA 2011, s. 18
2. ^ British Guideline 2009, s. 4
3. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 11–12
4. ^ Martinez FD (2007). "Genes, environments, development and asthma: a reappraisal". Eur Respir J. 29 (1): 179-84. doi:10.1183/09031936.00087906. ISSN 0903-1936. PMID 17197483.
5. ^ Lemanske RF, Busse WW (februar 2010). "Asthma: clinical expression and molecular mechanisms". J. Allergy Clin. Immunol. 125 (2 Suppl 2): S95-102. doi:10.1016/j.jaci.2009.10.047. PMC 2853245. PMID 20176271.
6. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Yawn2008
7. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet RobbinsCotran2010
8. ^ Stedman's Medical Dictionary (28 udgave). Lippincott Williams and Wilkins. 2005. ISBN 0-7817-3390-1.
9. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 214
10. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 373–375
11. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 169–172
12. ^ GINA 2011, s. 71
13. ^ GINA 2011, s. 33
14. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet WHO2011
15. ^ ^{a b} GINA 2011, s. 3