Sillon

Sillon ("plovfuren") er navnet på en fransk katolsk ungdomsbevægelse – en kristelig social bevægelse – hvis ophavsmand var Marc Sangnier (1873-1950), der ville forene det moderne demokrati med katolicismen.

Sangnier studerede ved École Polytechnique i Paris, lå som soldat i Versailles og som underløjtnant i Toulouse. Overalt samlede han ungdommen om sig ved sin ildfulde veltalenhed, man kaldte ham "en ny Jaurès". 1893 stiftede han i Paris den første ungdomsforening, og 1894 begyndte han at udgive tidsskriftet Sillon ("Plovfuren"), hvorefter bevægelsen fik sit navn. I alle Frankrigs større byer blev der stiftet ungdomsforeninger, hvis medlemmer samledes årligt på nationalkongresser. De oprettede kooperative foretagender og udgav et tidsskrift, L’éveil democratique.

Nationalister, socialister og ateister angreb i lige grad Sangnier, der optrådte som politiker, men uden om partierne. Paven så en tid med megen velvilje på bevægelsen, men da denne blev en del af den såkaldte reformkatolicisme eller katolsk modernisme^[1] som Pius X fordømte 1907, befalede paven 1910 at Sangnier og hans medhjælpere som de lægfolk, de var, skulle vige pladsen for biskopperne. Sangnier bøjede sig for pavebuddet, men den af bisperne ledede Sillon-bevægelse løb hurtigt ud i sandet.

1912 grundlagde Sangnier en erstatning Ligue de la jeune République ("Den unge republiks liga") for at fremme sin vision om en social katolicisme efter model af Emmanuel Mouniers personalisme.

1. ^ Der menes formodentlig det der behandles i denne artikel (svensk)