Kryptologi

Kryptologi er læren om hemmeligholdelse af information. Ordet stammer fra græsk og består af kryptos der betyder hemmelig, og -logi der er betyder "læren om", ergo læren om det hemmelige.

Kryptologi omfatter i dag et væld af emner, herunder:

• Steganografi, at skjule beskeder.
• Kryptosystemer, samlede systemer til transmission af information, herunder
  • Kryptografi, hovedemnet inden for kryptologien, herunder
    • Kryptering, kunsten at omdanne information med en kryptografisk algoritme, så den bliver ulæselig for tredjepart.
    • Kryptoanalyse, kunsten at få fat i den oprindelige besked ud fra den krypterede, uden at kende krypteringsnøglen.
    • Nøgledistribution, problematikken med at distribuere nøgler til de rette modtagere.
  • Identifikation (eng. authentication), at verificere at en part er den vedkommende giver sig ud for.
  • Dataintegritet, at verificere at transmitterede eller lagrede data ikke er ændret, herunder
    • Digitale fingeraftryk, at verificere at data ikke er ændret
    • Message authentication codes, at verificere at data ikke er ændret samt afsenderen
    • Digitale signaturer, at "underskrive" elektroniske dokumenter.

• Mere eksotiske emner som
  • Secret Sharing (deling af hemmeligheder)
  • Sikker distribueret beregning (eng. secure multiparty computation), at dele en beregningsopgave mellem flere parter på sikker vis.
  • Vidensløse beviser (eng. zero-knowledge proofs), at bevise at man besidder en viden uden at afsløre hvad det er.

Til brug for disse områder benytter kryptologien sig af en række værktøjer som

• Hashfunktioner
• Pseudo-tilfældige tal