Endometriose

Endometriose er en kronisk betændelsestilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium) også sidder uden for livmoderen. Dette væv kan sidde i æggelederne, på æggestokkene, bughinden, tarme eller urinblæren og i meget sjældne tilfælde kan endometriose også findes andre steder i kroppen.^[1] Endometriose findes typisk på bughinden som millimeter-store, mørke områder. På længere sigt dannes der arvæv, hvor de mørke områder har været, og så ses endometriosen som hvidlige indtrækninger på bughinden.

I mange tilfælde har kvinder med endometriose ingen symptomer. Man regner med, at 6-10 % af alle kvinder i den fødedygtige alder har endometriose. Blandt kvinder med problemer med at blive gravide, kan endometriose påvises hos 30- 50 %, mens disse tal er helt oppe på 30- 70 % hos kvinder med kroniske smerter i underlivet.^[2]

I de værste tilfælde er stærkere smertestillende som tramadolhydrochlorid og morfin nødvendigt, eller der kan være brug for medicin til nervesmerter som gabapentin eller amitriptylin. I mildere tilfælde kan smerterne klares med paracetamol og Ibuprofen.

I Danmark er der to højtspecialiserede endometriose afdelinger. En på Aarhus Universitetshospital, Skejby^[3], og en på Rigshospitalet^[4]. Såfremt man har endometriose på tarm, rektovaginalt (mellem endetarm og skede) og/eller svær endometriose skal man henvises hertil, ifølge specialevejledning fra Sundhedsstyrelsen.

1. ^ Mads Nielsen-Breining (25. april 2022). "Endometriose". Sundhed.dk.
2. ^ Lene Lundvall (24. juli 2015). "Endometriose". Netdoktor.
3. ^ "Endometrioseklinikken - Aarhus Universitetshospital". Arkiveret fra originalen 10. juli 2022. Hentet 10. juli 2022.
4. ^ Endometriose