Informationsboks | |
---|---|
Botulinumtoksin
| |
Systematisk navn | |
? | |
Opslagsnumre | |
CAS nummer | 93384-43-1 |
ATC kode | M03AX01 |
Navne | |
Andre navne | Pølsegift, BTX |
Handelsnavne | Botox, Dysport, Xeomin, Vistabel |
Kemiske data | |
Molekylformel | C6760H10447N1743O2010S32 |
Molarmasse | 149322,7 g/mol |
Farmakokinetiske data | |
Dødelig dosis | |
Inhalering | ? |
Injektion | ? |
Sikkerhed | |
Faresymboler | |
Botulinumtoksin (forkortet som BTX eller BoNT) er et af verdens giftigste stoffer. Det er et protein og et neurotoxin, der dannes af bakterien Clostridium botulinum og kan føre til den dødelige sygdom botulisme, bedre kendt som pølseforgiftning. Det er proteinets specifikke molekylære virkning, der gør det så giftigt. Til trods for at det er så giftigt, bliver det brugt i meget små doser til at behandle muskelspasmer og til kosmetiske formål under navnet Botox.[1][2][3][4][5]
Toksinet hæmmer frigørelsen af acetylcholin ved synapserne mellem nervecellerne og musklerne ved at hæmme fusionen mellem vesiklerne, der indeholder acetylcholin med cellemembranen i synapserne. Det bevirker, at musklerne ikke længere modtager signaler fra nervesystemet, hvorved de lammes.
Toksinet absorberes fra tarmkanalen, idet det bindes til overfladen af tarmcellerne. Tarmcellerne absorberer og transporterer det derefter ud i blodbanen. Via blodbanen distribueres det til nervesystemet, hvor det bindes til receptorer på overfladen af cholinerge nerveender. Som ved tarmcellerne transporteres toksinet ind i nervecellerne. Ved indtræden i nervecellerne begynder det at udføre sin enzymfunktion på vitale dele af det cellulære system, der frigør acetylcholinvesiklerne fra synapsen. Herved standses nervesystemets signaler til musklerne, hvorved de lammes. Lammelse af muskelfunktionen i mellemgulvet og brystkassen medfører kvælningsdød, hvis man ikke kommer i behandling.
Udvundet botulinumtoksin fremstår som et hvidt pulver uden lugt eller smag.